Besøgsdag for gamle børnehavebørn

I januar måned inviteres de børn, vi sidst har sendt i skole, på besøg i Børnehaven.
Vi har indtryk af, at skolebørnene på dette tidspunkt synes, det er rart at komme på besøg, da de er begyndt at savne børnehaven.
Børnehavebørnene glæder sig rigtig meget til at se deres gamle kammerater igen. Arrangementet foregår om eftermiddagen efter skoletid og starter med fælles snak og sang i det store alrum.
Imens børnene er samlet, bydes skolebørnenes forældre på kaffe og kage i det lille alrum, hvor de har mulighed for at få sludret med hinanden.
Når børnene har sunget, bliver de budt på hjemmelavet kage og vand, og derefter er der fri leg i hele huset.